Befolkningen frygter styret

Befolkning i Nordkorea oplever nogle grusomme ting, og er under et frygtelig styrer som undertrykker befolkningen.

---

Nordkorea: Respekten for diktatoren

Nordkoreanerne har stor respekt for deres diktator Kim Jong Un, og det har de haft i alt den tid Kim Jong Uns familie har regerede. Mens har hele omverden fået et grusomt billede, af hvad for et land Nordkorea er. Nogle af de ting der kommer ud af landet, er til gengæld også sandt, men nu hvor det er sådan et lukket land, er det svært for medierne at få informationer om hvad der sker. Da de prøvesprængte en brintbombe, vidste man ikke i starten hvad det egentlig var, før de meddelte det på landets statslige Tv-station KCTV. Tidliger på dagen, havde der været usædvanlig seismisk aktivitet i et af de områder, hvor Nordkorea havde prøvesprængt atomvåben før. Ifølge et af Kinas jordskælvs centre blev det målt til 4,9 på richterskalaen, mens USA’s Geological service havde målt et skælv på 5,1, og ingen af dem troede på at det var et naturligt jordskælv. Landets indelukkethed gør, at man vidste intet om hvad der var sket, selv ikke engang befolkningen i Nordkorea. Det eneste de fik at vide, at der ville være en vigtig meddelelse til middagstid.

Fængsel

Nordkorea har nogle grusomme fængsler/koncentrationslejre, men man kan ikke få særlig meget information om dem. For der er ikke ret mange der kommer levende der ud fra, for ellers sidder de der bare resten af deres liv indtil døden træder ind. I koncentrationslejrene bliver de tvunget til, at se henrettelser selv de helt små børn. Et af fængslerne i Nordkorea hedder kaechon-fængslet, og der er en af fangerne og hendes søn som overlevede. Lee Soon Oks, hun er en af de eneste der har overlevet Kaechon-fængslet, og i dag er hun 59 år gammel. En af de historierne hun har fortalt er, hvor hun blev sat til at dele forgiftet kål ud til sine medfanger. Men hun overlevede selv, da hun fik et tip fra lægen der kom med kålen, at det var forgiftet. Imens kunne hun bare sidde, og kigge på dem kaste blod op, indtil de tilsidst døde.

Efter hun havde flygtet fra fængslet sammen med hendes søn, vadede de en kold vinternat 1995, gennem Tumen floden til landet mod nord. Siden da havde de levet et rædselsfuldt liv i et helt år under jorden, i Kina. Men så i 1997 kom de til Sydkorea, og fandt friheden der.

Strafformer

Afstraffelsen af politiske forbrydelser, er baseret på dekretet som Kim Il Sung havde fastslået da han var diktatoren i landet. Dekretet siger, at den politiske forbryder skal staffes i tre generationer, det vil sige at de vil udrydde hans/hendes generation. Så deres arvinger ikke begår den samme fejl, og det er også forklaringen på at over 200.000 koreaner sidder enten i koncentrationslejre eller fængsler. I fængslerne og lejrene, bliver fangerne tortureret, udsultet og tvinger dem til at lave slavearbejde. Den eneste koncentrationslejr der opererer efter nogle regler, hvor fangerne har et lille håb for at komme ud igen er Yodok, som ligger midt inden i landet.