top of page

Den vestlige verdens syn på Nordkorea

  • Mads Krabbe
  • 2. mar. 2016
  • 3 min læsning

Lige siden grundlæggelsen af landet har den vestlige verden set skævt til Nordkorea grundet deres politiske holdninger, diktatur og isolation for resten af verdenen.

Historisk set

Nordkorea har siden slutningen på anden verdenskrig og koreakrigen, været set som det mest lukkede land i verden. Landet besøges kun af 2000 vestlige turister årligt.

Efter opdelingen af Korea blev den nordlige del sønderbombet af amerikanerne. USA støttede nemlig den sydlige del. Grunden til det var Nordkoreas politiske holdning. De var ligesom Kina og Rusland også kommunister. Genopbygningen af den nordlige del foregik med sovjetisk og kinesisk hjælp. Landet blev grundlagt med et stærkt centraliseret planøkonomisk system, præget af streng disciplin. Siden er landet blevet mere og mere isoleret og står som et fattigt, benhårdt militærdiktatur med meget få kontakter til omverdenen.

Et land med diktatur

Frem til sin død i 1994 holdt den nordkoreanske præsident Kim Il-sung sit land i et jerngreb så stærkt, at det kun kan sammenlignes med Sovjetunionen i Stalins tid. Her dikterede den nordkoreanske stat alle dele af borgernes liv. Staten sørgede for at holde borgerne under konstant overvågning og for at træffe alle væsentlige beslutninger i hver enkelt borgers liv. Det var staten, der tildelte arbejde, bestemte hvor man måtte bo og sikrede mad på bordet. Det har “Den Store Efterfølger” Kim Jung Un ført videre. Dette er en komplet anderledes verden end den amerikanske drøm, hvor man kan ytre sig som man vil og leve i frihed.

Ytringsfriheden bliver straffet

De mennesker der ytrer sig frit, stiller sig op imod systemet, eller bare gør noget Kim Jung Un ikke er glad for, bliver enten henrettet eller sendt i arbejdslejr. 150-200.000 nordkoreanere bliver holdt fanget i arbejdslejre. Disse fanger bliver tortureret, nægtet mad og tvunget til at overvære offentlige henrettelser af familiemedlemmer. Dette er en stor overtrædelse af menneskerettighederne. Der er så mange ting ved det Nordkoreanske regime, der er forkert i forhold til det frie menneske. I de fleste vestlige lande er der demokrati, og frihed til at ytre sig som man vil. Nordkoreanerne har ikke ytringsfrihed. De er det andet mest censurerede land i verden efterfulgt af Eritrea. Selv om landets forfatning siger, at der er ytringsfrihed, bliver alt hvad der har med medier at gøre strengt kontrolleret af staten. Det gælder både TV og aviser. Nyhedsværter og journalister har gennem en lang uddannelse fået besked på kun at sige og skrive det staten vil have de skal. Det bliver leveret af statens nyhedsbureau KCNA. Kun få har adgang til internet, herunder nogle få statslige institutioner.

En mulig militær trussel

Det er svært at forstå hvordan et så isoleret land, kan overleve økonomisk. Der er dog heller ikke udsigt til fremgang på den økonomiske side i Nordkorea. Mange forudsiger et økonomisk sammenbrud, og da vil der være stor chance for at ende ud i krig. Nordkorea har verdens fjerde største militær og de har også atombomben til deres rådigheder. Nordkoreanerne er ikke bange for at prøvesprænge uden omverden ved det. De er en stor trussel militært, og et nordkoreansk sammenbrud kunne muligvis ende ud i en tredje verdenskrig.

Hvad kan vesten gøre?

Hvis Vesten aktivt vil gøre noget for at forbedre forholdene for nordkoreanerne, skal de udnytte de senere års forandringer i det nordkoreanske samfund. I de senere år er der nemlig sket en vigtig forandring i nordkoreanernes medieforbrug. Selvom landet stadig er et af de mest lukkede i verden, er det langt mere åbent end nogensinde før. Halvdelen af de nordkoreanske flygtninge angiver, at de havde set minimum én udenlandsk DVD, mens de stadig boede i Nordkorea og en tredjedel havde set udenlandsk TV. Det blive nemmere for nordkoreanerne at smugle udenlandsk TV-udsendelser ind over grænsen. Det vesten så kan gøre er at sprede information om Nordkorea ud i verden. Det kan øge chancen for, at Nordkoreanerne indser, at Sydkoreanerne fungere meget bedre end dem, ved at være et åbent, frit og globaliseret land.


 
 
 

留言


Denne hjemmeside er lavet af gruppe 6 under projekt forløb 3 - ''Medier og Ytringsfrihed

 

Gruppen består af: Amalie Nielsen, Line Woer, Morten Emil Jørgensen, Mads Krabbe, Kristoffer Kristensen, Helene Sibelius, Victoria Hansen, Tobias Terp, Patrick Pannach og Frederik Andersen

bottom of page