top of page

En 14-årig pige fulgte Nordstjernen til friheden

  • Helene Sibelius og Victoria Hansen
  • 2. mar. 2016
  • 3 min læsning

“Der var ingen begravelse, ingenting, selv det kunne jeg ikke engang ære min far. Jeg kunne heller ikke ringe til nogen og sige han var død”.

Yeonmi Park, 22 år gammel og allerede med dybe ar på sjælen. Yeonmi er en menneskerettighedsaktivist, som slap ud af Nordkorea gennem Kina i 2007 og slog sig ned i Sydkorea i 2009. Hun kommer fra en politisk familie. I 90’erne blev hendes far sent til en arbejdslejr, for smugleri og familien kom ind i en hård og fattig tid. Yeonmi og hendes mor, flygtede til Kina og blev samlet op af menneskesmugler, som hjalp dem godt på vej, hendes far blev tilbage i Nordkorea, fordi han var blevet syg og han ville ikke standse deres ret til frihed. Hendes ældre søster Eunmi Park, flygtede mod Kina før Yeonmi og hendes mor. Ved ankomsten til Kina, fandt de aldrig søsteren, de gik ud fra at hun var død. En menneskehandler truede med at melde Yeonmi og hendes mor, hvis ikke Yeonmi gik med til at have sex med ham, moderen gav sig selv til ham. Yeonmi fik hendes far til kina i 2007, ved hjælp af menneskesmuglere og han blev diagnosticeret med kræft. I 2008 da familien levede i alt hemmelighed, døde faren i en alder af 45. Familien kunne ikke begrave ham, traditionelt. Af frygten for at blive opdaget af myndighederne. Yeonmi udtaler sig: “ Der var ingen begravelse, ingenting, selv det kunne jeg ikke engang ære min far. Jeg kunne heller ikke ringe til nogen og sige han var død”.

Efter flere år i Kina flygtede Yeonmi og hendes mor gennem Gobiørkenen, en livsfarlig rejse, og videre til Mongoliet. Herfra blev de med fly bragt til Sydkorea. Der fik de jobs, som blandt andet butiksassistenter og tjenere. I 2014, blev de genforenet med hendes ældre søstre, Eunmi, der havde flygtet gennem Kina til Thailand og nu Sydkorea.

Flugten fra Kina til Sydkorea var dramatisk og særdeles farlig. Det var nær gået galt, og selv om de nåede Kina, startede nu en farlig og ydmygende tid ny tid. De blev behandlet som slaver, og Yeonmis mor blev voldtaget og siden solgt som sexslave. Yeonmi var slave, det var det mest ydmygende hun nogensinde havde oplevet. Kina var og er et system, hvor kvinder fra Nordkorea bliver behandlet på den mest brutale måde, og de kinesiske myndigheder støtter det. Alle nordkoreaner gemmer sig og har ingen rettigheder. Yeonmi var kun et barn og ganske uskyldig, hun blev hustru til en kinesisk mand. Den slags handler er sat i system og flygtningene kan intet gøre, og hvis man er vanskelig bliver man sendt tilbage til Nordkorea, hvor fængslet og døden venter. Yeonmi har gennem hendes 22 år, oplevet mange grusomme ting. Hun har været øjenvidne til flere henrettelser af folk som har stået hende nær. Hun blev blandt andet bedt om at se hendes bedste venindes mor, blive henrettet. Det sætter store ar, på en pige, der på det tidspunkt kun var 9 år gammel.

Yeonmi voksede op i den tro, at det var helt normalt at se lig i større mængder på vej til skole, at være så sulten, at man spiste vilde planter, og at naboer ’forsvandt’ uden varsel. Hun var overbevist om, at Kim Jung-un kunne læse hendes tanker - og straffe hende tilsvarende. En anden kvinde der også har flygtet fra Nordkorea, er Hyeonseo Lee, det måtte tage sagen i egen hånd og flygte alene fra nordkorea. “Jeg så min første henrettelse som syv-årig. Men selvom vi var omgivet af fattigdom, sult og frygt, var vi overbeviste om, at vi boede i verdens bedste land. Og vi elskede vores leder, som børn i Vesten elsker julemanden. At forlade Nordkorea er ikke som at forlade et andet land. Det er som at forlade et andet univers. Alting er anderledes udenfor landets mørke grænser. I Nordkorea går alle med maske. Men jo længere tid du har masken på, des sværere er det tage den af.” Både Yeonmi Park og Hyeonseo Lee, har begge skrevet biografer om deres liv i Nordkorea og flygtningstiden. Titlen på Yeonmi Parks bog hedder “ For at kunne leve - en nordkoreansk piges rejse mod friheden”, “Pigen med de syv navne - min flugt fra Nordkorea” er titlen på Hyeonseo Lees erindringer. Bøgerne kan købes både som bog hos Arnold Busck og lydbog hos plusbog.dk


 
 
 

Comments


Denne hjemmeside er lavet af gruppe 6 under projekt forløb 3 - ''Medier og Ytringsfrihed

 

Gruppen består af: Amalie Nielsen, Line Woer, Morten Emil Jørgensen, Mads Krabbe, Kristoffer Kristensen, Helene Sibelius, Victoria Hansen, Tobias Terp, Patrick Pannach og Frederik Andersen

bottom of page